Hvad er ESG?
Bag om forkortelserne
ESG, CSR, CSRD, bæredygtighed... Phew, der er mange ord at holde styr på. Her får du en kort introduktion:
For få år siden talte vi mere om CSR end ESG, men nu har vi byttet rundt, så ESG får mest opmærksomhed. Det skyldes dels et øget fokus på ESG fra aktiemarkedets investorer og dels et CSR-direktiv fra EU.
For dem, der ikke beskæftiger sig med det til daglig, kan det være mange ord for det samme. Og det er det også næsten – der er i hvert fald overlap mellem begreberne, men det betyder dog ikke, at de er helt ens.
Fordi miljøet har fået ekstra meget fokus, sætter mange lighedstegn mellem bæredygtighed og miljømæssig bæredygtighed, men ordet bæredygtighed dækker over langt mere end grøn omstilling. Det handler også om omstilling til en økonomisk og socialt bæredygtig tankegang, hvor beslutninger og ledelse udføres på en måde, der er let at gennemskue, så eksempelvis korruption mindskes.
Forstå forskellen
Bæredygtighed
Bæredygtighed er de seneste blevet synonymt med miljømæssig bæredygtighed, hvilket kan være vildledende, da begrebet indeholder meget mere end det. Bæredygtighed i en forretningssammenhæng defineres af Harvard Business School som evnen til at drive forretning uden at have en negativ indvirkning på miljø eller samfund. Dvs. evnen til både at opretholde økonomiske, sociale og miljømæssige systemer over en periode. Begrebet har fået en revival med det øgede fokus på samtlige ESG-parametre og krav til dobbelt væsentlighedsanalyse. Det er derfor blevet mere udbredt at henvise til den brede palet, når vi snakker om bæredygtighed.
Corporate Social Responsibility (CSR)
CSR er nært beslægtet med ESG. Man kan sige, at ESG er en del af virksomhedernes CSR-arbejde, da ESG handler om rapporteringskrav, mens CSR er det overordnede område. ESG er altså på en måde en underkategori til CSR.
CSR er en vurdering af, hvor godt jeres forretningsmodel tager højde for den effekt virksomheden har på omverdenen, men fordi CSR står for Corporate Social Responsibility er det historisk blevet brugt til kun at sætte fokus på det sociale.
I starten handlede det om alle de samfundsgavnlige aktiviteter, virksomhederne frivilligt påtog sig, hvilket i teorien var fint. I praksis blev det dog hurtigt tydeligt, at de manglende rapporteringsforpligtelser gav mulighed for falsk markedsføring, hvilket ledte til en række green- og pinkwashing sager.
Derfor er der nu kommet fokus på dokumentation i form af ESG-rapportering og CSR-direktivet (CSRD).
CSR handler altså ikke længere kun om virksom-hedernes efterlevelse af frivillige initiativer, men også om lovkrav. På grund af ordets historie og den manglende associering med forretning og vækst bliver ordet dog ikke brugt så ofte.
Due diligence
Due diligence handler om din virksomheds håndtering af risici på tværs af værdikæden. Når vi snakker ESG, handler due diligence om, hvordan du identificerer risici og potentialer i relation til fx menneskerettigheder og miljø og dernæst opsætter processer for at håndtere potentielle udfordringer.
På den måde tager du forbehold for situationer, hvor en leverandør eksempelvis udnytter børn som arbejdskraft eller bruger ulovlige kemikalier i sine produkter.
ESG
ESG står for Environment, Social og Governance og handler om de rapporteringskrav, som for nogle virksomheder er blevet lovpligtige med CSRD og tidligere mest har været brugt i finansverdenen. Rapporterne bliver dog brugt til flere målgrupper end blot investorer. Nogle kunder stiller eksempelvis krav til ESG-rapporter i deres udbudsmateriale, og det er også en metode, hvor kunder let kan sammenligne forskellige virksomheders CSR-arbejde.
ESRS
ESRS er en forkortelse for European Sustainability Reporting Standards (Europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering) og er meget relevante for arbejdet med bæredygtighed. Det er nemlig her, du kan finde hjælp til, hvad der skal rapporteres på.
Der er to generelle standarder, fem indenfor miljø, fire inden for det sociale og en enkelt omkring god ledelsesskik. Standarderne er overordnede og opridser forslag til emner, virksomheder kan beskæftige sig med samt hvad der skal rapporteres indenfor ved hver standard.
Din virksomhed skal ikke nødvendigvis rapportere på alle tolv standarder. Vi kigger på det sammen og finder ud af hvilke der er relevante for jer.
Greenwashing, pinkwashing, sportwashing og andet beskidt vasketøj
Hvis du er vokset op i 80’erne, husker du måske sagen om Shells boreplatform i Østersøen eller Nikes sweatshops. De er eksempler på den offentlige modvilje, der kan ramme virksomheder, som ikke agerer etisk forsvarligt, og deres beskidte vasketøj bliver hængt til tørre i offentligt skue.
Greenwashing handler om virksomheder, der vildleder offentligheden til at tro, at de gør mere for at beskytte miljø og klima end de rent faktisk gør.
Pinkwashing bruges om sager, hvor virksomheder siger de arbejder for større diversitet, men hvor det viser sig, at deres forretningsmodel og rekruttering er indrettet på en måde, der ikke skaber diversitet i medarbejder-staben. Det kan være i form af manglende adgang for personer med fysisk handicap, mangel på diversitet i ledelsen eller en biased (farvet) rekrutteringsstruktur.
Sportwashing blev særligt kendt under VM i herre-fodbold i Qatar, hvor der var snak om en boykot, fordi Qatar brugte fodbolden til at retfærdiggøre dårlige arbejdsforhold for migrantarbejdere, manglende menneskerettigheder mm.